4. Det sproglige serviceeftersyn

Et lille kursus i at undersøge sproget i virksomhedens skrivelser og breve og udskifte det, der ikke virker. Ligesom en motor bliver slidt, når den har kørt mange kilometer, og ofte ad de samme veje, kan sproget blive træt og kraftløst. Vi ser på det som på en maskine og skifter de dele ud, som trænger til det. Det kan være:

  • informationernes rækkefølge eller tekstens struktur, som gør det
    vanskeligt at opfatte indholdet
  • papirsprog eller magtsprog, som forvrider kommunikationen
  • forvægt, verbalsubstantiver eller høje lixtal, som gør teksten vanskelig
    at afkode
  • eller ganske enkelt støj på linien, fordi sproget anvendes forkert.

    Vi ser på gode og dårlige eksempler og skriver de sidste om, så de bliver til at holde ud.