4. Skriv færdige tekster – to dage som reporter og featurejournalist

Varighed 2 dage, enten eksternat eller internat.

Kurset forudsætter ikke nødvendigvis erfaring med journalistik.

Første dag gennemgår omtrent det samme program som kursus nr. 3, Journalistisk skrivning og journalistiske skriveformer, blot med flere øvelser.

Men på dette kursus er der en opgave til næste dag, nemlig den at fylde notesblokken med god observationsskrivning ude i den virkelige verden for at få råmateriale til en eller flere gode historier, som skal skrives i en valgt genre dagen efter.

Dag to består af en blanding af research, planlægning, skrivning og coaching af tekster med skrappe deadlines.

Kurset slutter med fremlæggelse og diskussion af deltagernes egne produkter.